| Navn |
John Johannessen |
| Fødsel |
2 Aug 1827 |
Stavanger, Rogaland, Norway  [1] |
| Dåp |
12 Aug 1827 |
Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway [1] |
 |
Johannesen, John - Fødsel-Dåp (Stavanger Domkirke, Rogaland Ministerialbok 1827)
|
| Kjønn |
Mann |
| Fotoalbum |
Fotoalbum 1 |
 |
Hagbard Foss (1869-1947) og Johanne Johannesen (1872-1932) - Album 1 (76)
Albumet stammer fra ekteparet Foss-Johannesen og inneholder bilder av begge slekter. Bildene er scannet inn hos Helga E. Servan på Kopervik i 2015. Navn på bildene er hentet fra beskrivelser i albumet og delvis supplert etter egen kunnskap. Flere av bildene var uten navn og betegnes derfor som ukjent, inntil noen skal kunne klare å identifisere dem. |
| Fotoalbum |
Fotoalbum 2 |
 |
Hagbard Foss (1869-1947) og Johanne Johannesen (1872-1932) - Album 2 (66)
Albumet stammer fra ekteparet Foss-Johannesen og inneholder bilder av begge slekter. Bildene er scannet inn hos Helga E. Servan på Kopervik i 2015. Navn på bildene er hentet fra beskrivelser i albumet og delvis supplert etter egen kunnskap. Flere av bildene var uten navn og betegnes derfor som ukjent, inntil noen skal kunne klare å identifisere dem. |
| Konfirmasjon |
1842 |
Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway [2] |
 |
Johannesen, John - Konfirmasjon (Stavanger Domkirken, Rogaland Ministerialbok 1842)
|
| Beskrivelse av et skip |
Mellom 1864 og 1866 [3] |
 |
Stavanger Sjøfarts Historie (M. L. Michaelsen, 1927) - Side 264-266
«Harmonie» (billede side 94). I 1848 byggedes i Molde en brig som blev solgt til L. & S. Svendsen, T. Undem, E. Qvie og Hans Engel Hansen i Stavanger.
Den maalte 116 comm.l. (= Commerce-lest; var et mål på et skips lasteevne.), fik navnet «Harmonie», og som fører ansattes kaptein T. T. Landaas, der tidligere hadde ført samme rederis barkskib «Marie».
Briggen som var bygget specielt for Middel- og Sortehavs-farten, seilte i al sin tid i det væsentligste paa disse farvande. Den gjorde dog flere turer til Amerika med emigranter, den første i 1849, da den avseilte fra Stavanger i mai maaned med 114 passagerer til New York. 4 aar senere foretoges en lignende reise til Quebec, dennegang med 200 passagerer. Fragten var 14 spd. for voksne, 10 for dem som var mellem 18 og 12 aar, 8 fra alder 12-6 aar og 6 for barn fra 6-1 aar, alt paa egen kost. Disse fragter regnedes dengang som ganske gode; tidligere var fragten et enkelt aar oppe i hele 40 spd. for en voksen person.
Kaptein Landaas forlot «Harmonie» i 1851 for igjen at overta «Marie». Han var en ganske flink visedigter, og følgende sang, som i sin tid blev sunget meget av stavangerske sjøfolk, er forfattet av ham:
«Naar vi forlade skal vort hjem og vore kjære piger,
vi troskabs ed har svoret dem, og dem vi aldrig sviger.
Vel faar vi kjæmpe mangen dyst før vi igjen kan trykke
vor elskte pige til vort bryst. Gud gi os held og lykke!
Nu derfor lystig en og hver, hiv ankret op med glæde.
Se alle dem, vi have kjær, paa Skandsen er tilstede.
Et høit hurra paa sjømandsvis til vore pigers ære,
og et til «Harmoniens» pris som os paa reis skal bære.
Nu lystig gaar det «Harmonie», hen over Nordhavs vover.
Og mangen seiler du forbi, snart Shetland er forover.
Skyd hurtig frem paa Vesterhav, og trods de stolte vover;
og vis at tømret som dig gav, var hugt i Romsdals skover!
Men vinden slaar dog stundom feil, den altid god ei følger.
Nu ligger du for revet seil og kjæmper haardt mot bølger.
I dage og i nætter lo du kjækt mot stormen gjeipet,
for store stumpen laa du bi. Haardt rasede uveiret.
Da kom en bræksjø over boug, du ned i dypet bukket.
Vore vaderstag der ei var taug, de begge blev avbrukket.
Da blev paa dækket larm i hast blandt vore passagerer,
paa samme tid vort bougspryd brast, og riggen sterkt huseret.
Da lyder som en tordenrøst de ord «Hold av for vinden!
Frisk mod i hver en sjømands bryst, lad se vi kan forinden
at fokkeriggen fra os gaar faa hjælpestag at bære!»
Og stagene de fik vi op. Hurra for sjømands ære!
Snart er al fare nu forbi, snart kan du atter kneise
paa bølgen, stolte «Harmonie», fuldfør' du kjækt din reise.
De hundrede i tallet er som alle taarer fælde
fordi de nu for stedse har forladt de norske fjelde.
Nu idel glæde i hvert ord blandt vore passagerer.
Vi New York lods har faat ombord, og Sandy Hook passerer.
Du vidt og bredt har bragt os om, du premie har vundet,
og alle steder hvor du kom, du stedse ros har fundet.
Nu glad og i sin fulde pragt vor «Harmonie» sig svinger.
Med kobber er din bund belagt, du let paa bølgen svømmer.
Nu gaar det til Vestindien, og glad vi med dig drage
indtil du engang hjem igjen vil bringe os tilbage.»
Denne vise er nedskrevet efter hukommelsen av en 90-aarig Stavanger-sjømand til forfatteren av nærværende verk. Den har selvfølgelig intet literært værd, men blandt vore allerældste sjøfolk vil den sikkert mindes med glæde. Den handler, som man vil se, om en emigrantreise med 100 passagerer ombord, og blev i 1850-60 og 70-aarene ofte sunget paa Stavanger-skibe under ankerhivning.
— Efter kaptein Landaas førtes «Harmonien» av kaptein Christian Dreyer. Han var mindre heldig med skibet, idet han i november 1852 paa reise fra Cadix til Stavanger med salt blev fordrevet ind til Bekkervigen, en havn 3-4 mil syd for Bergen. Denne havn var temmelig daarlig, og det endte med at briggen drev iland, slog hul i bunden og gik tilbunds. Hele ladningen gik tapt, men det lykkedes dog senere at bringe skibet ind til Stavanger, hvor det blev reparert. Fører blev derefter kaptein T. A. Hansen, og under Krimkrigen seilte briggen meget heldig paa Middel- og Sortehavet. I 1857 hadde den det uheld at faa hele «agterenden» knust av bark «Talisman», da dette skib løp paa vandet fra Jacob Kielland & Søns verft ved Torvet. Skaden blev dog snart utbedret, og skibet seilte med godt utbytte i samme fart resten av sin tid.
I 1864 blev kaptein John Johannessen fører. Han hadde «Harmonie» indtil skibet den 16. november 1866 forliste ved Roxia i Archipelagus paa reise fra Nicolajeff til England med korn. Besætningen blev reddet. Omtrent paa samme sted var det at briggens tidligere fører, kaptein Landaas, fandt sin død 13 aar tidligere ved «Marie»s forlis. |
| Folketelling |
1865 |
Stavanger, Rogaland, Norway |
http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038196000204
Yrke: Skipper
Bosted: Holmens Rode 14 |
| Folketelling |
1875 |
Stavanger, Rogaland, Norway |
http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01052234000145
Yrke: Skipper
Bosted: Holmen 14 |
 |
Familiene Reime og Johannesen - Bosted i Stavanger 1871 (Hus 13)
|
 |
Familiene Reime og Johannesen - Bosted i Stavanger 1871b (Hus 13)
|
| Magasin / Avisoppslag |
 |
John Johannesen - Artikkel i Stavanger Aftenblad (30.12.2002)
Sjølivet er farlig for kropp og sjel (Artikkel i Stavanger Aftenblad den 30. desember.2002) – av Ludvig Lorentzen
Til Sine barn skrev en skipper fra stavanger sin livshistorie. Idag gleder den oldebarna hans.
«I Aaret 1827 den 2. August kom jeg til Werden; liden og sped var jeg, men qvik som en Mort; da jeg var et og et halvt Aar gammel talte jeg tydelig og. rent. Fader og Moder havde stor Glæde af mig men ogsaa Frygt for at jeg skulde dø i en tidlig Alder; thi ubetydelig vilde jeg spise; imidlertid voxede jeg lit med hvert Aar».
Slik begynner beretningen om John Johannessen, skrevet med hånd av ham selv. Stavangermannen var sjømann, og hadde sin fulle hyre med å lage og forsørge sine barn. Tid til å ta dem på fanget og fortelle om gamle dager ble det lite av, derfor tok kaptein Johannessen pennen fatt.
Beholdt stavefeil
«Mit Liv og hendelser - en Fortælling for mine Börn» er datert 13. Marts 1878 i Atlanterhavet. Fortellingen på 192 sider ble for snaut ti år siden trykt opp og spredt blant familien, etter at Gustav Wilhelm Johannessen, et oldebarn i Bergen, møysommelig hadde skrevet av det gulnede, godt over 100 år gamle manuskriptet. Oldebarnet valgte å beholde stamfarens stavefeil og til tider særegne tegnsetting. Originalen av boken eier oldebarnet Kristian Fredrik Johannessen.
Vi følger oldefar gjennom brott og brann, i fornøyelser og livsfare, i en loggbokaktig, men stundom underholdende og følelsesfarvet fortelling. Mest av alt skal den imidlertid være en formaning og en advarsel: hold dere til Gud, og hold dere unna sjømannsyrket!
Populære fristelser
«Sølivet er den Stilling i Livet, som man allermest er udsatte for Farer, ikke alene for Legeme; men ogsaa for Skjellen: thi ingen Stand er mere udsat for alskens Fristelser end Sømanden er derfor vil jeg ønske at I, kjære Børn velger noget andet til Eders Levevei; om Gud dertil vil give sit samtyke».
La oss gå rett på de mest populære fristelser til sjøs: brennevin og kvinnfolk.
«I Hongkong var det jeg første gang blev beruset, saa jeg blev fra Sans og Samling vi vare nogle Styker i land en Søndag og da skulde vi tage et Glas Rum, men det blev to; jeg havde ikke Frygt for io at taale et par Glas; men jeg fik vide at Rom i China var ei at spøge med.
Jeg blev saa borte at jeg ei viste nogen Ting verken hvordan jeg var kommen i Baad eller ombord; da jeg kom til mig selv laae jeg i Solseilet tet ved Faldrebstrappen og da var det lyst om Morgenen. Heraf burde jeg have faaet saadan Afskye for stærkke Drikke at jeg aldrig mere skulde nydt noget; men desværre glæmte jeg undertiden at jeg taalte lidet, saa det har siden ogsaa hendt nogle Gange.»
Så til kvinnfolk. Å kjøpe seg et eksemplar i et bordell, var da som nå en mulighet, men den kommer ikke Johannessen inn på. Derimot forteller flere ganger om kvinner til salgs, med hud og hår og til odel og eie. Mens han fortsatt var ungkar, kom det en gruppe malaier om bord i skipet han seilte med fullriggeren «Souverain». Hun ble sjøsatt i 1852 og var Stavangers største skip til da. Blant malaiene var det både menn og kvinner.
Kone til salgs
«En Dag jeg sad paa Siden af Mary, saa hed den yngste, kom Manden og spurgte om jeg vilde kjøbe Mary af ham, jeg skulde faae hende for det samme, som han havde givet (40 Kroner) han skulde levere alle Pappir han havde paa hende og alt hendes Tøi; jeg sagde ia og Pigen blev rigtig glad, thi hun troede det var min mening: Tausann kom nu ogsaa til; han sagde at han ogsaa vilde kjøbe: Pigen blev nu endnu mere glad: thi han var gjerv at hun slet ikke tvivlede paa at det var Alvaar. Wigtor saa hed Manden angrede nu at han havde forlangt forlidet: men han kunde ei gaae fra sit Ord: men paastod at han ei vilde levere Mary før vi kom til Engeland; dermed gik hele Komeresen overstyr; til ikke liden Sorg for Mary».
Det er tydelig at kvinnesaken har gått noe frem siden dengang. På den annen side slapp malaidamene å forta seg på sjøreisen:
«Qvenderne vare lidet vandte at arbeide noget Menderne gjorde nesten alt baade sydede og vaskede men vi kunde stundom faae dem med at hale i Tauværket.»
Fra sko til sjø
John Johannessens far var skomaker, og sønnen ble i noen år ved opphavets lest. Men unge John kjente sjøgutter som fortalte om et herlig og spennende yrkesliv med god betaling. Dermed ble det ferder med jakter og skøyter, brigger og fullriggere, på fiske, på sildefrakt i Østersjøen og langfart til Det fjerne Østen.
Men det skulle altså bli et yrkesliv Johannessen advarte sine etterkommere imot. I beretningen hans pipler tårene stundom frem, og gjerne når det er snakk om kone og barn han så altfor brått måtte forlate fordi ei skute ventet. Når far kom hjem igjen, lå det gjerne et nytt barn i vogga, eller ett av dem han såvidt kjente, var blitt revet bort.
Livsfare måtte Johannessen lære seg å leve med. I september 1852 seilte han med den nybygde «Soverain» via London til Hartelpool, antagelig en penneglipp for Hartlepool. Det ble et minneverdig sted for Johannessen, fordi han falt i sjøen mellom skipet og kaien da han skulle hoppe i land.
Gud var med
«Svømme kunde jeg ikke; men Heren hav mig en Styrke og Mod saa jeg godt kunde holde mig oppe, jeg har mange Gange tænkt paa den Fare jeg da var i thi om Gud ei havde havt sin Haand i mig havde jeg aldri kommet op med Liv thi det var umulig at faae Baad ind.
Jeg holdt mig ei alene godt oppe men havde endog saa megen Aansnærværelse at jeg skjente fordi der skulde behøves saa lang Tid at faae en Taugende ned til mig; Folk fra land vare meget snarere at faae en Ende ned, som jeg greb med Begjerlighed og holdt fast som mine Hender havde vert Jern.
Da jeg kom op var Huden gaaet af alle mine Knogler paa Henderne af gnuringen op
ad Kaien jeg havde ikke føldt det i Angsten. Kjære Børn, som disse mine Hendelser er nedskrevne for; naar læser dette, saa bør det være Eder en god Paamindelse; om at Herren er en Hjelper i Nød og I bør i Eders barnlige Hjerte takke Gud, som hjalp mig fra den visse Død; jeg har mange Gange takket; men jeg maae med Bludsel for Herren min Gud bekjende at min Tak aldrig har bleven, som den burde være».
Forlis ble ei heller Johannessen spart for. Ved den greske øya Naxos, som nå flittig besøkes av turister, gikk det en natt i 1866 hardt for seg om bord i briggen «Harmonie»:
«Brigen kunde ei lige til Winden; thi det saae ud som den vilde kontre rundt jeg blev da nødsagen til at holde af nu brak vor Storrae og Storemersseil gik i tusinde Wimpler, Firre Merseraae blæste fra Rokken; intet kunne vi gjøre uden at holde os fast; thi Søen blev saa høi at den brød over os.»
Situasjonen ble ikke lysere utover natten: og kapteinen tok den tunge avgjørelsen: «Alt Haab for mig at faae brigen i Land var nu forbi; hvorfor jeg bød Harmoni Farvel og gik i Baaden. Lykkelig kom vi i Land alle. Takkende Gud som havde hjulpet oss alle saa vel i Land».
På Naxos fikk besetningen snart hjelp av de innfødte, og etterhvert skipsleilighet hjem. Kaptein Johannessen endte sine dager på tørt land, hjemme i Skansegaten i Stavanger, i det Herrens år 1880. Da var han 53 år gammel. Dette er hans åndelige testamente:
«Tager Eder kjære Børn: denne min korte Skildring af mit Liv: med dens Farer og Sorger; ligsom ogsaa de gode Dage; til Lærdom og Advarsel i Eders Wandring her i Udlændigheden. saa at I alltid kan være beredt at vandre herfra; thi mange Farer vil; vist ogsaa falde i Eders Lod. Gud give at I alltid i Farer kan blive berede og kunde tilkjempe Eder Seierskransen for de evige Boliger. Amen. Amen.» |
| Død |
26 Apr 1880 |
Stavanger, Rogaland, Norway [4] |
 |
John Johannesen (1827-1880) - Dødsannonse i Stavanger Amtstidende og Adresseavis den 29. april 1880
At Herren idag bortkaldte min kjære Mand John Johannesen i sit 53de År, bekjendtgjøre for Slægt og Venner.
Stavanger 26de April 1880.
Ingeborg Johannesen,
fød Reime.
Begravelsen foregår fra Sørgehuset Lørdag Kl. 1. |
| Begravelse |
1 Mai 1880 |
Domkirken, Stavanger, Rogaland, Norway [4] |
 |
Johannesen, John - Død-Begravelse (Stavanger Domkirke, Rogaland Ministerialbok 1880)
|
 Søsken |
2 brødre |
| + | 1. John Johannessen, f. 2 Aug 1827, Stavanger, Rogaland, Norway d. 26 Apr 1880, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 52 år)
▻ Ingeborg Reime, g. 1 Des 1864 | | + | 2. Morten Johannesen, f. 2 Des 1829, Stavanger, Rogaland, Norway d. 29 Jan 1877, Honduras (Alder 47 år)
▻ Maren Sophie Hansdatter, g. 30 Des 1857 | | | 3. ? Johannesen, f. 1832, Stavanger, Rogaland, Norway d. 1832, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 0 år) |
|
| Halvsøsken |
6 halvbrødre og 2 halvsøstre (familie til Johannes Johnsen og Guri Elisabeth Petersdatter) |
| + | 1. Peter Johannesen, f. 14 Jul 1835, Stavanger, Rogaland, Norway d. 11 Des 1868, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 33 år)
▻ Johanne Rasmussen, g. 12 Nov 1863 | | + | 2. Berthe Mallene Johannesen, f. 12 Mai 1837, Stavanger, Rogaland, Norway d. 17 Jun 1871, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 34 år)
▻ Jonas Jonassen, g. 20 Mar 1860 | | + | 3. Johan Johannesen Kloster, f. 22 Feb 1840, Stavanger, Rogaland, Norway d. 10 Jun 1886, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 46 år)
▻ Matthea Caroline Johansdatter, g. 17 Feb 1871 ; Marie Sondresen, g. 22 Apr 1877 | | + | 4. Birgitte Marie Johannesen, f. 10 Apr 1842, Stavanger, Rogaland, Norway d. 31 Des 1870, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 28 år)
▻ Samuel Samsonsen, g. 14 Jun 1864 | | | 5. Peder Johannesen, f. 28 Mar 1844, Stavanger, Rogaland, Norway d. 3 Nov 1845, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 1 år) | | + | 6. Elias Johannesen Kloster, f. 2 Mar 1846, Stavanger, Rogaland, Norway d. 25 Des 1915, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 69 år)
▻ Hanna Martine Mauritzen, g. 15 Nov 1872 | | + | 7. Enok Johannesen, f. 4 Mai 1848, Stavanger, Rogaland, Norway d. 17 Mar 1884, Atlantic Ocean (Alder 35 år)
▻ Ane Serine Svendsdatter Sømme, g. 16 Jan 1873 | | + | 8. Martin Johannesen Kloster, f. 18 Jul 1852, Stavanger, Rogaland, Norway d. 26 Apr 1923, Chicago, Cook County, Illinois, USA (Alder 70 år)
▻ Gina Pedersdatter Mauritzen, g. 10 Jul 1881 |
|
| Person ID |
I100 |
Servan Homme |
| Sist endret |
8 Feb 2023 |
| Familie |
 Ingeborg Reime, f. 16 Sep 1843, Stavanger, Rogaland, Norway d. 12 Jun 1928, Oslo, Norway (Alder 84 år) |
| Ekteskap |
1 Des 1864 |
Stavanger, Rogaland, Norway [6] |
 |
Johannesen, John og Ingeborg Reime - Ekteskap (Stavanger Domkirken, Rogaland Ministerialbok 1864)
|
| Alder ved ekteskap |
Han : 37 år og 4 måneder - Hun : 21 år og 3 måneder. |
| Barn |
| | 1.  Berthe Mallene Johannessen, f. 18 Sep 1865, Stavanger, Rogaland, Norway d. 20 Okt 1886, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 21 år) |
| + | 2.  Kristian Magnus Reime Johannessen, f. 30 Okt 1868, Stavanger, Rogaland, Norway d. 3 Feb 1939, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 70 år) |
| | 3. Pauline Johannessen, f. 31 Mai 1870, Stavanger, Rogaland, Norway d. 28 Feb 1874, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 3 år) |
| + | 4. Johanne Johannesen, f. 4 Des 1872, Stavanger, Rogaland, Norway d. 16 Nov 1932, Oslo, Norway (Alder 59 år) |
| | 5. Pauline Johannessen, f. 10 Nov 1874, Stavanger, Rogaland, Norway d. 12 Aug 1888, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 13 år) |
| | 6. Johannes Johannessen, f. 9 Okt 1876, Stavanger, Rogaland, Norway d. 17 Feb 1890, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 13 år) |
| | 7. Ingeborg Johannessen, f. 12 Jan 1879, Stavanger, Rogaland, Norway d. 13 Jun 1879, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 0 år) |
| | 8. Martha Johannessen, f. 12 Jan 1879, Stavanger, Rogaland, Norway d. 4 Jun 1879, Stavanger, Rogaland, Norway (Alder 0 år) |
|
| Famile ID |
F31 |
Gruppeskjema | Familiediagram |
| Sist endret |
21 Jun 2014 |
Slektstavle til 
: Address
: Cemetery
: Farm
: Town
: Parish
: City
: Ikke satt