 |
Ingrid Sanda, født Verpe (1908-1983) - Minneord i Varden den 7. september 1983 Ingrid Sanda til minne
Så er Ingrid borte for alltid.
Me visste helsa var dårlig, men allikevel, bodskapet kom så brått. Ein solfylt seinsommardag fekk ho leggje hendene sine til kvile, hendene som gjennom eit langt liv hadde vori virksomme med arbeide for heim og gard.
Ingrid hadde og tid til andre, ho hadde tid til oss alle med smil og solskin. Ho var ein av dei første som ønskte oss velkomne da me kom til øver Bø. Sidan fann me alltid ei åpen dør i heimen til Ingrid og Klas, og mange er dei hyggestunder me hadde på Lovald.
Ho var ei god og kjærlig mor for dei 4 døtrene sine, som etterkvart fann sin eigen plass her i livet, men som aldri gløymde mor. Det var eit sjeldan fortroleg og kammeratsleg samvær mellom disse.
Ingrid hadde ei interesse for så mangt. I bondekvinnelaget var ho eit pliktoppfyllande og truge medlem. Ho veik aldri unna for å ta på seg oppgåver som blei lagt på henne. Ho sa så ofte - «det var da eg blei med i bondekvinnelaget at eg fyrst lærte å kjenne bygda».
Ingrid satt ikkje med hendene i fanget om ho hadde ei ledig stund. Bøker og handarbeid var ein kjær hobby.
Dei 3-4 siste åra var Ingrid på «aldersheimen» Også der kunne Ingrid innrette seg så ho trivdes og var til glede og hygge for sine medpasienter. På arbeidsstova fekk ho boltre seg i fargar og mønster, så dei fine teppe ho vevde, har preg, av hennar lynne - sol, smil og kjærleik til livet.
Det er så mykje godt å si om Ingrid, men ord blir så fattige i slike høve, men alle minna er gode å gjøyme.
For meg var Ingrid ei trufast venninne, og ein god og hjelpsom granne, vi vil alle, grannar og venner, minnast Ingrid med djup vyrnad og stor takksemd.
Ingrid Fostervoll |